|
|
|
![]() |
||||||||||
|
![]() |
||||||||||
| Nyhedsarkiv · Nyhedsbrev/Artikler · Tilmeld Nyhedsservice · Afmeld Nyhedsservice · | ||||||||||
PressemeddelelseOprettet dato: 15. november 2006 Uden modulvogntog mister Hanstholm Havn omsætning og i værste fald færgeruterForsøget med modulvogntog, der indgår i finanslovsforhandlingerne, omfatter nu 10 danske havne. Hanstholm Havn kom ikke med i aftalen i første omgang, men havnedirektøren håber, at politikerne ser det fornuftige i, at Hanstholm af regionaludviklingsmæssige grunde kommer med inden forhandlingerne afsluttes.
Det indgår i regeringens oplæg til Finansloven for 2007, at modulvogntog som forsøg skal have lov til at køre på hele det danske motorvejsnet. Under forhandlingerne lykkedes det at få tilkørselsveje mellem motorvejsnettet og 10 danske havne med i aftalen. Dermed er kontakten sikret til en række af de havne, som tilsammen håndterer 75 % af Danmarks im- og eksport.
”Det er flot at det lykkedes at komme så langt, men vi har stadig en ambition om, at Hanstholm Havn også skal med i forliget for at undgå en konkurrenceforvridning blandt de nordjyske færgehavne. Det er i dag muligt at køre med modulvogntog mellem E45 og Hanstholm Havn uden at der skal investeres i vejforbedringer,” siger havnedirektør Hans Kjær.
Hanstholm Havn er knudepunkt for skibsruter til Norge, Færøerne, Shetlandsøerne, Island og Skotland, og bruges dagligt af en lang række import- og eksportvirksomheder samt servicevirksomheder, og havnen og de mange fiskeforarbejdningsvirksomheder på havnen (den største koncentration i Danmark) er derfor stærkt afhængig af en effektiv lastvognstrafik.
”Hvis vi ikke får tilladelse til at køre modulvogntog mellem E45 og havnen ender vi med en situation, hvor Hanstholm Havn ikke er en aktiv del af det danske transportnetværk, med tab af omsætning og arbejdspladser til følge,” siger marketingsdirektør Peter Bjerregaard Jepsen, Danske Fragtmænd og bestyrelsesmedlem i Hanstholm Havn.
Modulvogntog – eller jumbolastbiler – kan laste mere end nuværende lastvognstog, og de udgør derfor en væsentlig del af løsningen på fremtidens trængselsproblemer på vejnettet. To modulvogntog kan erstatte tre lastvognstog som vi kender dem i dag, det vil sige at der kommer færre lastbiler på vejen, som til gengæld kan laste mere. Med forøgelsen af lastekapaciteten vil antallet af lastbiler falde med godt 30 procent. Endvidere er modulvogntogenes bremseevnen bedre end normale lastbiler, som følge af det større antal aksler.
For yderligere oplysninger, kontakt havnedirektør Hans Kjær. |
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
![]() |