|
|
|
![]() |
||||||||||
|
![]() |
||||||||||
| Nyhedsarkiv · Nyhedsbrev/Artikler · Tilmeld Nyhedsservice · Afmeld Nyhedsservice · | ||||||||||
Startskuddet har lydt!Oprettet dato: 17. november 2008 Udviklingsplanen for Hanstholm Havn i gang...
Omkring 30 centrale aktører med interesse og viden omkring havneudvikling mødtes onsdag den 12/11 til idéopsamlingsmøde på Hotel Hanstholm. Ideer og meninger, visioner og mål - blev drøftet og vendt, og der blev på tværs af fagskel og tilknytningsforhold skabt enighed om mange centrale temaer for udviklingen.
Birgitte Juhl, Havnedirektør for Hanstholm Havn bød velkommen og takkede de mange for, at de vil bruge energi og engagement i gruppearbejdet og viste dermed at Hanstholm Havn er af stor betydning for hele områdets udvikling. Hun takkede for den opbakning man får i lokalområdet og redegjorde for, at arbejdet bliver en hård proces, hvor bl.a. tidsplanen er meget stram ifht. tilsvarende processer andre steder. Se tidsplanen her:
.
Havnedirektør Birgitte Juhl starter Havens udviklingsplan og er glad for den store opbakning
Processen ledes af konsulentfirmaet KPF og var tilrettelagt som blanding af mindre workshops i grupper og plenum-arbejder og drøftelser. Og debatten foregik - trods de mange udfordringer for tiden i Hanstholm på færgeområdet - i en engageret og optimistisk stemning. Fiskeriet går jo bedre end nogensinde, og vores beliggenhed nærmest Norge og fiskepladserne mod nord, og nærmere grænsen, end de havne vi normalt sammenligner os med - ja de fordele, er der jo ingen der kan tage fra os, men de skal udvikles, som flere af deltagerne pointerede.
Der blev drøftet og diskuteret - og alt forløb i en god stemning og med optimismen i behold trods mange udfordringer bl.a. på færgeområdet..
Aage Bruun, Smyril-Blue Water sammen med Sine Prastrup KPF i workshop..
Arbejdet i det videre forløb - hvor de første arbejdsgruppemøder vil blive afholdt den 2. og 3. december - vil blive opdelt i de "4 ben" som havnens bestyrelse har valgt at fokusere på i udviklingsforløbet - nemlig fiskerihavn, færgehavn, transporthavn og andre initiativer omkring havneudviklingen. Men her på det første møde var man blandet på tværs af grupper med det formål at blive enige om uanset branche og tilknytningsforhold, hvad der er vigtigt for udviklingen.
Stor kreativitet blev udvist undervejs, hvor ideerne føg igennem lokalerne og post-it sedler blev brugt til at strukturere disse på adarbejdede plancher til formålet. Faktisk kom man rigtig langt på de godt to timer, hvor alle kom til orde.
Morten Stampe, Bodilsen Totalbyg
Arbejder videre i gruppen " andre initiativer" ses her i workshoppen
"Viljen til Hanstholm".. blev til "Viljen til Hanstholms udvikling"
Efter arbejdet i de mindre grupper fremlagde alle grupperne resultaterne af deres drøftelser overfor de andre, og KPF vil så på denne baggrund udarbejde et forslag til værdigrundlag for udviklingsarbejdet, som skal fremlægges overfor styregruppen og havnens bestyrelse på møder den 24/11-2008.
De centrale temaer, der gik igen i alle grupperne var dialog, samarbejde og "Viljen til Hanstholm", samt til alle tider at være på forkant havd angår "service, som vi skabte det hele med - og som er grunden til vores succes her i Hanstholm", som bl.a. direktør for Hanstholm Samlecentral Freddy Nielsen nævnte i sin fremlæggelse. Flere af grupperne pointerede også vigtigheden af, at der er en politisk opbakning til udviklingen, både lokalt men også landspolitisk, som der bl.a. blev nævnt: "Vil man udvikling i denne egn - og det har vel vist sig at det har været en god forretning med den eksport vi bl.a. har på fiskeområdet - vil man det - er det vigtigt at vi støttes med bedre infrastruktur - vi mangler både veje til/fra os, men også hjælp til investeringer i besejlingsforhold mv. er ønskværdigt."
Viljen til Hanstholm - lad det ske - politisk opbakning og vedvarende fokusering på service - det er det vigtigste for os - siger direktør for Hanstholm Samlecentral, Freddy Nielsen.
Ny medarbejder blev introduceret
På mødet blev Peter Nymann, Hanstholm Havns nye tekniske chef, også introduceret overfor forsamlingen og til arbejdet i Hanstholm. Han påbegynder reelt arbejdet den 8. december. Peter kommer fra en stilling som ingeniør ved Aalborg havn og har mere end 20 års erfaring indenfor havneområdet, så det er en "erfaren herre" der kommer til Hanstholm.
Peter Nymann, 46 år starter som teknisk chef for Hanstholm Havn den 8. december og er med fra starten af i havnens udviklingsplan.
Kommunikation - ny hjemmeside og intranet
I forbindelse med lanceringen af havnens udviklingsplan og arbejdet i grupperne er der blevet lanceret nye hjemmesider, hvor alle arbejdsgrupperne bl.a. tilbydes et særskilt afsnit til kommunikation. "Vi har omkring 40.000 besøgende fra mange lande, vi har bestyrelser og arbejdsgruppedeltagere - så vi er glade for også at kunne tilbyde denne intranetservice - hvor man får et log-in og så uanset hvor man er, og hvornår, så kan man herinde finde diverse materiale eksempelvis rapporter og plancher fra møder - deltagerlister og internetadresser mv. vi synes dette har højnet kvaliteten af den service vi tilbyder", siger Britta Vang Mikkelsen, Hanstholm Havneforum - der varetager denne kommunikationsopgave for Havnen - også i forbindelse med havnens udviklingsplan og gruppearbejdet.
Næste skridt
Birgitte Juhl rundede mødet af og var positiv og fuld af forventninger til det fortsatte arbejde med udviklingsplanen og andre af de arbejdsopgaver, omkring besejlingsforhold, infrastruktur og færger - som trænger sig på i det daglige her i Hanstholm blandt de 100 andre udfordringer.
For yderligere kontakt
Havnedirektør Birgitte Juhl, Mail: bj@portofhanstholm.dk eller pr. tlf. 96 55 07 10 Havneforum Britta Vang Mikkelsen, Mail: bvm@hanstholmhavneforum.dk tlf. 97 96 23 25
|
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
![]() |