Materielgården – Hanstholm Havn har en mangeårig erfaring med servicering på Hanstholm Havn.
Blandt de mange forskellige opgaver kan nævnes indsamling af driftsaffald fra skibe, som foregår efter en affaldsplan der sikrer, at affald bortskaffes på en miljørigtig måde og at en væsentlig del bliver genanvendt. Sådanne opgaver er vigtige i serviceringen af såvel de mange hjemmehørende fartøjer som de mange udenlandske, der anløber Hanstholm Havn.
Materielgården råder over en moderne maskinpark, som anvendes til renholdelse, snerydning og saltning på havnen, sådan at aktiviteterne på havnen kan foregå 24 timer i døgnet.
Derudover varetager vi også en del eftersyns- og reparationsopgaver på havnen f.eks. af porte, belægninger, fender med videre, så havnens infrastruktur altid er driftsklar.
|