|
![]() |
||||||||||
|
![]() |
||||||||||
Hanstholm Klyngen den intelligente Havn - Udviklingshuset i HanstholmOprettet dato: 2. marts 2009 Forundersøgelsen skrider fremad og der er visioner om langt mere..
Hans Broe, konsulent på Havneforum's projekt "Forundersøgelsen - for Hanstholm Klyngen - den intelligente Havn", som er et væksforum projekt på en halv mio kr. og medfinansieret af Thisted Kommune, Hanstholm Havn, Aalborg Universitet og Hanstholm Havneforum, fremlagde sammen med styregruppemedlem og direktør i Hanstholm Elektronik A/S, Jens Jørgen Jensen tankerne bag de projekter, som man påtænker at arbejde med, for fremtiden i Hanstholm Havneforum.
Hans Broe fortæller om de 4 projekter Jens Jørgen Jensen fortæller om Udviklingshuset. Den 24/2-09
De overordnede tanker er ide-godkendte i Vækstforum med et samlet budget på 7 mio kr. - men medfinansiering er nødvendig og derfor afhænger det hele af virksomhederne i og omkring Hanstholm Havn's interesse for at gå med i projekterne. Vi har brug for tilkendegivelser fra 17 virksomheder, der ønsker at være med for 35.000 kr. pr. år i 3 år for at det budget, vi har lagt, kan blive en realitet. Sagde Jens Jørgen Jensen og opfordrede medlemmerne til at støtte op omkring et eller flere af projekterne, således at vi kan få del i nogle af de udviklingsmidler, der eksisterer til netværk og innovation. Det er så ærgeligt, når vi samarbejder med en eller flere konsulenter - når så projektet er færdigt - så rejser de bare hjem igen til Århus eller København - og den viden vi har fået opbygget forsvinder. det er bl.a. det vi gerne vil gøre noget ved i et udviklingshus - her kunne vi ansætte projektholdere og konsulenter så snebolden kan rulle videre og videre med fisk i fokus - og hvis ikke et sådan udviklingshus omkring fisk skulle ligge tæt ved Danmarks største fiskemarked - hvor skulle det så ligge ?
Forundersøgelsen løber frem til sommeren 2009 herefter skulle Hanstholm Klyngen gerne kunne søsættes - planerne er ultimo 2009 og vi håber på at kunne køre i dette regi ca. 3 år og herefter at kunne skabe fundamentet til et decideret udviklingshus. Dette er illustreret i ovennævnte figur.
De 4-del projekter som styregruppen i forundersøgelsen har udvalgt kaldes: Lav en Guldsej, Verdens bedste Service, E-handel i Export og IT-projektet omkring kommunikation i hele kæden.
Projekt Guldsej går ud på at få prisen op på sej, igennem at forbedre kvaliteten og markedsføringen samt få omkostningerne ned. Omkring service projektet blev der sagt - Vi har en rigtig god service i Hanstholm, og som Hans Broe udtrykte det: "Bliver vi for selvfede, så bliver vi overhalet indenom" så der er altid plads til forbedringer. Projekt E-handel handler om fisk til udlandet, bl.a. Tyskland og at skabe et nicheområde for højværdi produkter. IT-projektet startes som et selvstændigt projekt, men kan sagens tænkes ind på tværs i alle de andre projekter.
De 4 projekter skulle gerne skabe de organisatoriske og økonomiske rammer for at vi kan få et udviklingshus i Hanstholm, som vil få til formål at bevare og udbygge Hanstholm som "first in seafood", øge indtjening of vækst gennem udvikling af idéer, metoder, produkter og samarbejdsrelationer.
Alle sammen gode og spændende projekter, som vi glæder os meget til at komme rigtigt i gang med, og Hans Broe vil snarest tage rundt til Havnens virksomheder, for at fortælle mere om projekterne og høre om interessen herfor. Alle er også velkomne til at kontakte os, hvis de er interesserede i at deltage.
For yderligere oplysninger kontakt: Britta Vang Mikkelsen på bvm@hanstholmhavneforum.dk eller på tlf. 97962325 Hans Broe, Cohea på info@cohea.dk eller på tlf. 40410714 Jens Jørgen Jensen, Hanstholm Elektronik A/S på jjj@he-as.dk eller på tlf. 97961888 / 40170936 |
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
![]() |