Velkommen til Hanstholm Havneforum. Dit netværk ved kajen.

Hanstholm Service - I verdensklasse, også om 5 år...


Oprettet dato: 11. oktober 2010


 

 

Det er målet, i den serviceprojekt ansøgning, med et samlet budget på ca. 4,5 mio kr, der netop er fremsendt til Vækstforum og Erhvervs og Byggestyrelsen, og som baserer sig på knapt 2 års arbejde med at definere projektet og finde interesserede virksomheder, der vil investere tid og penge i, at arbejde med udvikling og service til fiskeri og fartøjer.

 

Starten på denne del af projektperioden, er ligeledes afslutningen på fasen ”kick off på serviceprojektet” der markeres med fremsendelsen af afrapporteringen til Vækstforum. Denne foranalyse har løbet i det sidste ca. ½ år, og har været medvirkende til, at kunne etablere et samarbejde med Dansk Innovation, Søren Jangaard, som er en af Danmarks mest erfarne netværkskonsulenter.

 

Men vi ser det som en utrolig vigtig opgave, at forbedre og videreudvikle den service, som virksomhederne omkring Hanstholm Havn kan tilbyde sine kunder siger Britta Vang Mikkelsen, direktør for Hanstholm Havneforum. Den tid vi lever i lige nu, er meget foranderlig: Fiskeriet forandres, som følge af omsættelige kvoter og med større fartøjer som konsekvens. Den global konkurrence forstærkes og pris og kvalitet på service bliver mere og mere afgørende. Men derfor er det glædeligt, er der er mange virksomheder i Hanstholm, der kan se vigtigheden af at udvikle sig for at bevare førerpositionen. Derfor er jeg stolt af, at vi nu er 15 virksomheder incl. Hanstholm Havn, Thisted Kommune og Hanstholm Havneforum, der sammen vil bruge tid og penge på at fokusere på udviklingen af Hanstholm Service, med specielt fokus på fartøjer og fiskeri, som jo er vores helt centrale forretningsområde i Hanstholm. Det er fiskeriet vi lever af, og det skal vi fortsætte med at være de bedste til i Europa.

 

Vi har i Hanstholm Danmarks suverænt største fiskeauktion (mere end dobbelt så stor som den næststørste i Danmark) og der er god vækst i landingen af industrifisk i Hanstholm. Vi har godt fat i såvel udenlandske som danske kunder, for slet ikke at nævne den visionære udviklingsplan, der er lavet for Hanstholm Havn og de muligheder, den rummer for servicevirksomhederne på og omkring Hanstholm Havn. Så målet om at være førende indenfor maritim service i Hanstholm – også om 5 år – er både realistisk og nødvendigt.

 

Projektet vil vare i ca 2 ½ år. At vi allerede er i gang med det samme skyldes en beslutning om, at virksomhederne for egen regning og risiko kører projektet indtil udgangen af i år/starten af næste år, hvor der forventes et svar fra Vækstforum og Erhvervs og Byggestyrelsen. En flot beslutning, der også tilkendegiver hvor vigtigt virksomhederne anser projektet for at være.

 

 

Partnere i serviceprojektet:

Hanstholm Skibssmedie

Materialgården

Hanstholm Køleauktionshal

Nordkøl

Hanstholm Fiskemelsfabrik

Es-Trawl

Egon Sørensen Transport

Hanstholm Fiskeeksportørforening

Svend Knudsen, Hanstholm El-forretning

Hanstholm Containertransport

Hanstholm Smedie & Maskinfabrik

Hanstholm Fiskeauktion

Hanstholm Havn

Hanstholm Havneforum

Thisted Kommune

 

For yderligere kontakt:

Britta Vang Mikkelsen, Hanstholm Havneforum – mail bvm@hanstholmhavneforum.dk ell på tlf 97962325


Fisk Fragt/Logistik Grøn Energi/Off-shore Industri/Service Gå til forsiden
Genveje:

Om Havneforum

Hvem er vi?

Bestyrelsen i Havneforum

Sekretariat

Links

 

Medlemmer

Medlemskab af Havneforum

Medlemsliste

Nyt fra Havneforum

Nyhedsarkiv

Annoncer, artikler og skrivelser

Tilmeld nyhedsservice

Billedgalleri

 

Aktiviteter

Kommende aktiviteter

Aktivitets arkiv

Bølgeenergi tur

Kontakt

Kontakt Hanstholm Havneforum

 

Intranet

Login til intranet

 

 

Hanstholm Service

Om projektet

Deltagende virksomheder

Hanstholm Havneforum
Kai Lindbergs Gade 71
DK-7730 Hanstholm
Tel.: +45 97 96 23 25
Fax: +45 97 96 26 18
info@hanstholmhavneforum.dk
CVR-nr. 18 25 85 95