|
![]() |
||||||||||
|
![]() |
||||||||||
Havneforum indbød til møde med færger i fokusOprettet dato: 30. januar 2009
Mere end 65 mødte op for at høre Birgitte Juhl fremlagde "Færgerapporten" spændende fordragsholdere.. og fortalte om havnens ideplan..
Svein Olaf Olsen talte længe og Solvej Boltz, Smyril Line fortalte om varmt for og omkring Thy Ferries.. rejseruterne for sommeren 2009
Den 28/1-09 var mere end 65 medlemmer af Havneforum, politikere samt andre interesserede samlet på Hotel Hanstholm for at høre mere om færger. Hanstholm Havneforum var vært for arrangementet og Britta Vang Mikkelsen bød velkommen og konkluderede at denne tradition med hvert år at høre om færgernes planer for den kommende sæson, ikke er ny - men at det var skønt, også dette år, at kunne sige "færger i flertal" - og mærke det fokus, som nu hele området har på færgernes betydning.
Solvej Boltz, passagerchef Smyril Line - startede indlægget med "VI ER HER (underforstået i Hanstholm) ENDNU" - og endda rejser vi på dobbelt-turer i sommermånederne fra/til Hanstholm - hvilket gør at vi næsten bringer det samme antal passagerer fra/til området som tidligere. Der er dog sket en væsentlig ændring i vores planer - som vi glæder os meget til - vi koncentrerer os om det vi er VIRKELIG gode til - hvilket er Færøerne og Island, som destinationer. Spørgsmålene fra tilhørerne var koncentreret omkring hvad kan vi gøre "i land" for færgegæsterne - og til dette blev der svaret at overnatning/oplevelser før eksempelvis tyske og danske turister tager på deres "livs rejse" til Færøerne og Island - evt. Nationalparken ville kunne være gode muligheder for områdets turist- og handelsliv. De andre store rejsegrupper er færinge og islændinge, der kommer til Danmark - mens norske cruise gæster ikke længere er med Norrøna. Se yderligere omkring sejlplaner på Smyril Lines hjemmeside på www.smyrilline.com
Herefter fremlagde Havnedirektør Birgitte Juhl "færgerapportens" konklusioner - denne rapport kan downloades på hjemmeside www.hanstholmhavn.dk Men det er et helt klart signal i analysen, at der er basis for en færgerute imellem Hanstholm og Kristiansand. Det er den korteste afstand til Norge - og der er 64 km kortere til grænsen - hvilket betyder store besparelser for vognmænd, der jo ikke kan udnytte den større hastighed på eventuelle motorveje. Og som Svein Olaf Olsen sagde senere - normalt synes jeg, at der bliver brugt alt for mange penge på sådanne analyser - MEN denne er jeg faktisk rigtig glad for - for den siger jo alt det, jeg også gik og sagde - så det er vigtigt for mig, og for projektet "Thy Ferries" at det også er det, de mest vidende på færgeområdet, kommer frem til - man kan tjene penge på en færgerute, der kan tage både passagerer og gods imellem Hanstholm og Kristiansand.
Det blev endvidere oplyst at man stadigvæk mangler godt 10 mio. kr. af de i alt 30 mio. kr. man i Thy Ferries har planer om at skaffe i aktiekapital, men at der i de kommende dage arbejdes på storinvestorer og forsamlingen blev opfordret til fortsat at tegne aktier evt. ved at gå ind på hjemmesiden www.thyferries.com
For yderligere kontakt: Hanstholm Havneforum - Britta Vang Mikkelsen mail: bvm@hanstholmhavneforum.dk eller på tlf.: 97 96 23 25 |
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
![]() |